Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Smertebehandling og Intensiv Pleje

Smertebehandling er ofte helt afgørende for det samlede resultat og er derfor højt prioriteret på Avedøre Dyreklinik.

Smertevidenskaben er også i dyrlægeverdenen revolutioneret de senere år, og vi har gennem deltagelse i specialkurser skaffet os særlig kompetence, som vi løbende ajourfører.

Er vores patienter tilstrækkeligt smertedækkede, kommer de sig hurtigere, genoptager foderindtag, motion osv.
For alle operationspatienter (også ved små, ukomplicerede indgreb) laves individuel smertebehandling, som påbegyndes allerede inden, noget begynder at gøre ondt. Ofte kombineres forskellige smertestillende midler for den højeste effekt.

Som for mennesker, er smerte en individuel størrelse, som også indeholder en psykologisk komponent. Er man bange, har man mere ondt. Derfor tilstræber vi mest mulig ro og ustressede forhold omkring patienterne.
Vi anbringer  fx aldrig kaniner og gnavere i de rum, hvor vi har bure til hunde eller katte. Alene fært af rovdyr stresser nemlig de mindste kæledyr.

Klinikkens veterinærsygeplejersker observerer kontinuerligt patienterne, som er til behandling eller operation helt frem til hjemsendelsen.
Avedøre Dyreklinik har personale med specialuddannelse indenfor anæstesi dvs. bedøvelse, herunder smertebehandling.