Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Kikkertoperation

Ved traditionel kirurgi skærer man åbninger, store nok til direkte at kunne se – og håndtere organer og sygdomsprocesser. Ved kikkertoperation udnytter man en kamerateknologi, der viser patientens indre i klare, forstørrede billeder på en monitor.

Der anvendes avancerede, slanke instrumenter, som indføres gennem små kanaler i kropsvæggen. Under fuld narkose fyldes bughulen med medicinsk kuldioxid til et kontrolleret tryk. Man kan herved se organerne fremstå tydeligere fra hinanden, hvilket giver et særdeles godt overblik, og som følge af forstørrelseseffekten kan man også se langt flere detaljer.
Det er en klar forbedring for patienten, at indgreb på organerne foretages så at sige, der hvor de naturligt er placeret, fremfor at de ofte i nogen grad må trækkes frem i operationssåret for at kunne håndteres eller behandles. Også af denne grund er smerte eller ømhed efter kikkertoperation som oftest mindre end ved åben kirurgi.

Vi oplever generelt patienterne være hurtigere på benene end før, og sammenlignende undersøgelser i litteraturen har da også kunnet dokumentere dette. Ligeledes er sårkomplikationer på de ganske små sammensyninger (ofte kun et enkelt sting) meget sjældne.

Ved operationen indgår en del mere teknologisk udstyr end ved almindelig kirurgi, og der medvirker også flere personer. Alle patienter overvåges (monitoreres) af specialuddannet personale, og vi anvender respirator, som trækker vejret for patienten under hele operationen.

Har du spørgsmål til kikkertoperation/laparoskopi, er du meget velkommen til at ringe til os.

Hvis du har lyst til at læse en hundeejers beskrivelse, kan du klikke her.
I vores klinik-galleri kan du også se billeder fra kikkertoperation. Klik her.