Farvel til en ven

Alle dyreejere kommer til at stå i situationen, hvor det bliver nødvendigt at tage afsked med den elskede ven. Det kan være efter et langt og oplevelsesrigt liv, men kan også pludselig blive aktuelt ved uhelbredelig sygdom eller tilskadekomst, hvor behandling er nytteløs.

Uanset årsag, er det en dag, det er meget vanskeligt at forberede sig på. På Avedøre Dyreklinik er vi klar over dette. Du kan derfor føle dig sikker på, vi vil gøre alt for at hjælpe og støtte dig den dag, hvor behandling ikke længere er mulig. Vi vil sørge for en tryg og rolig atmosfære og al den tid, der er nødvendig. Vi vil desuden sørge for, du ikke skal opleve ventetid.

Vi har et mangeårigt samarbejde med Kæledyrskrematoriet og kan i samråd med dig lave de nødvendige aftaler vedrørende denne del.

For nogle dyreejere – også blandt de, der har et sundt og raskt dyr – kan det være trygt at vide, hvordan det rent praktisk foregår, når vi på et tidspunkt – forhåbentlig langt ud i fremtiden - skal sige farvel ved aflivning eller euthanasi, som det også hedder. Spørgsmål er derfor velkomne. Vi er også vant til at tale med børn, som kan tumle med ubehagelige billeder i forbindelse med dette emne.

Og det er naturligt at være ked af det. Vi er her for at hjælpe.

Laboratorium

Klinikken råder over et topmoderne in-house laboratorium, fuldt integreret med patientjournalen og online med vores referencelaboratorium (Idexx)

Her kan du læse mere om, hvad dette betyder…

Klik her